Formål med egen drift-undersøgelser

Et af hovedformålene med at prioritere egen drift-undersøgelser er at finde systemfejl – det vil sige fejl, som går igen – hos myndighederne. Undersøgelser af denne karakter kan have stor gennemslagskraft i forhold til myndighedernes sagsbehandling og dermed hjælpe en stor gruppe borgere på én gang.

Der er fokus på ikke kun at se tilbage på de fejl, myndigheden eventuelt allerede måtte have begået, men også at forebygge, at der overhovedet sker fejl.

Ombudsmanden indleder også undersøgelser af egen drift i konkrete og mere enkeltstående sager, hvis han mener, at der er anledning til at se nærmere på en sag.